Forældrearrangement på skolen og Fritidsordningen

Tegneserie: positiv psykologi i børnehøjde

JA ... det er noget, man kan lære!

Forældrene er en kæmpe ressource for skolen - så lad os sammen blive klogere på, hvordan vi kan bruge positiv psykologi i børnehøjde i praksis derhjemme og i skolen. Åbn døren for jeres forældre og invitér dem til en spændende aften, der sætter fokus på, hvordan vi kan øge vores børns trivsel, selvværd, positivitet og optimisme.

Dette foredrag stiller skarpt på, hvordan vi konkret kan arbejde med trivsel, selvværd, selvtillid, optimisme og positivitet med vores børn ved at investere 10 minutter om dagen!

De sidste 25 års psykologisk og samfundsvidenskabelig forskning viser, at Glade og Optimistiske Børn:

  • lærer bedst.
  • har tillid til verden og til egne muligheder i verden.
  • har en positiv selvoplevelse og derfor præsterer de bedre akademisk.
  • tænker mere kreativt.
  • er mere fleksible i problemløsning.
  • er bedre til at se ting i et større perspektiv.
  • er bedre til at håndtere modgang, afvisninger og stress.

Jeg tilbyder at komme på jeres skole og holde foredraget "Positiv Psykologi i børnehøjde" for jeres forældre/lærere/pædagoger. Foredraget handler om positiv psykologi i teori og i praksis. Alle får en aften med viden og indsigt og med konkrete øvelser, som er lige til at gå til.

Varighed: 2 timer inkl. pause

Pris: 7.800 ekskl. moms og transportomkostninger (Statens takster+udgifter til færge og bro). Kurset gennemføres ved 10 tilmeldte.